Ny fond støtter skisporten

Går du med en idé med nordisk skisport i centrum, som du mangler penge til at føre ud i livet? Så er der måske hjælp på vej.

Peter Wulffs Mindefond er et nyt initiativ, som fra og med efteråret 2012 yder støtte til nordisk skisport. Ideen med fonden er at videreføre ånden fra en af dansk skisports store ildsjæle, Peter Wulff, der døde alt for tidligt i foråret 2012.

Fondens midler kommer delvist fra penge indsamlet i forbindelse med Peter Wulffs begravelse, dels fra danske skiklubber, som har valgt at støtte op om fondens arbejde.

Læs mere om Peter Wulff, om fonden og om hvordan du kan søge om penge her på siden.

- Mange skihilsner fra bestyrelsen.